Towelhead

En film om at være 13 og alene – omgivet af voksne, der kun vil bruge hende til deres egne formål.
Den tragiske historie er inderlig og ægte, men samtidigt er filmen sindssygt morsom. Den charmerende hovedpersons selvoptagne (amerikanske) mor bliver sur, da stedfaren har intimbarberet hende… Så hun bliver sendt til “opdragelse” hos hendes (libanesiske) far – der har frygtelig travlt med at forbyde ting, han finder upassende – og dobbeltmoral er som bekendt dobbelt så godt som moral – hvilket synes at være hans motto. Imens spirer sexualiteten videre frem hos den 13-årige, der finder sex fascinerende, opdager orgasmens magi og har erotiske drømme om kvinder med hoppende bare bryster i golfvogne – inspireret af naboens softpornblade. Naboen er dog til mere end bare drømme og har svært ved at holde fingrene fra klejnekassen – og så er der den mere uskyldige skolekæreste, som hun godt nok ikke må se, fordi han er sort…
Se den! Kan godt være det lyder tragisk, men det er en skøn og morsom film.

3 thoughts on “Towelhead

  1. Kimpo

    Jeg satser på at se den sammen med en musse. Men de siger allesammen nej, mærkelig nok!

  2. AnetQ Forfatter

    @Morfar: Teamet bliver da anslået, men nej, ikke samme historie; den 13-årige her, er ikke Femme Fatale, bare nysgerrig.
    @Kimpo: Musse fra Matador? – Hvis det er en religiøs kommentar, så kan jeg berette at den libanesiske far er kristen, lige som alle andre i filmen – så gå glad i bif!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.