…hvis jeg kiggede lidt mærkeligt på dig i dag.
Men som du sad der på Kassen med din bærbare, blev jeg pludselig helt sikker på, at jeg vidste præcis, hvem du er. Jeg kender din blog og din Flickr-konto – og ved derfra, at vi har en fælles bekendt IRL. “Jeg ved, hvem du er”, tænkte jeg – og selv var jeg helt helt inkognito uden computer, blot med kaffe.
København er en lille by – og Blogland er en landsby. Gad vidst om jeg selv heller ikke er nær så inkognito ude i byen, som jeg antager?
Undr!
Ytr & ændr efter behov
Haha – jeg har prøvet nøjagtigt det samme; også på Kassen, faktisk, men dog ikke i går. Det føltes lidt underligt, synes jeg, sådan udmærket at vide, hvem folk var (pga. blogs/flickr) og være relativt sikker på, at de ikke anede, hvem jeg var… Blogland er i sandhed en landsby.
Hehe, hvis du tilter rundt på byture, som du selv har beskrevet det, så er du nok ret genkendelig. Man vil som blogger i byen tænke : “Nåh, hende der ligger der er nok AnetQ som ikke har fået vand nok” :-D
@A måske er det den samme? Eller også er det fordi Kassen er en af de få cafeer der 1) har trådløst internet og hvor man 2) ikke ligner en idiot fordi man har taget sin computer med.
@Styx: HAHA, det er selvfølgelig rigtigt, men nu ligger jeg jo ikke så længe – blot indtil blodet er nået hovedet igen. Næh, det dramatiske styrt fra gedigen højde er mit “trademark”!
På den anden side er det måske meget hensigtsmæssigt med genkendelighed; tænk på alle de omdejsede piger (incl. undertegnede), der fremover vil få tilbudt vand af flinke bloggere rundt omkring på de Københavnske barer!