Skip to content →

Taxadisruption i USA

Har du også undret dig over, hvorfor diskussionen om disruption af taxabranchen er så massiv i disse år, når nu Lyft og Uber beskyldes for underbetaling, og det der er værre (voldtægt og overvågning for Ubers vedkommende)?
Det hele bliver meget klarere, når man oplever taxavirkeligheden i USA! I sidste uge var jeg i Austin til SXSW, byens infrastruktur overbelastes naturligvis voldsomt af de anslåede op til 300.000 prs. der rykker ind i forbindelse med SXSW og taxaer er derfor svære at få…
Så vi prøvede Lyft
For kunden er konceptet jo moderne og enkelt: Bestil en vogn på din app – se hvor langt væk den er, hvem der kører og hvordan bilen ser ud. Mens du venter, kan du følge bilens vej gennem trafikken – og evt. afbestille eller kontakte din chauffør. Så bliver du kørt, hvorhen du vil, i en lækker ny bil, der i øvrigt gerne lige har et par flasker vand til kunderne. Når du er fremme sker betalingen automatisk via appen (med kreditkort eller PayPal), der skal ikke forhandles om drikkepenge eller krejles med “uha, jeg tror ikke jeg har vekslepenge nok…” Bagefter kan kunde og chauffør anmelde hinanden, og det var så det.
I forhold til amerikanske standarder for bilpark og ikke mindst service er det et moderne, renligt (!) og gnidningsfrit forløb.
Med den dyrere myldretidstakst (der skal få flere chauffører på vejene) lykkedes det os faktisk også at komme både ud og hjem til Rodeo laaaangt uden for byen – især hjem ville det have været et *spændende* gamble, om der nogensinde ville komme en taxa, men med Lyft kunne vi følge vores chaufførs rute i appen, mens vi småfrøs og ventede 10 min.
Tag nu til sammenligning den klassiske taxa
Taxaselskaberne er svære at kontakte andet end på telefon, der er oftest lang telefonkø og det er uvist hvor længe det varer før vognen er fremme. Når den kommer, er det efter amerikanske standarder en gammel spand, der lugter af noget andet end “ny bil”-wunderbaum. Chaufføren opfører sig ikke, som om han arbejder i et servicefag – det har jeg for så vidt intet imod som dansker, men i sammenligning med den flod af høflighedsfraser og forsikringer om kundens tilfredshed amerikanerne ellers betragter som “god service” – så har piben en noget anden lyd i taxaen! Hvis man vil betale med kort, er det tydeligvis et ekstra besvær (og det må kunden godt mærke) og endnu mere besværlig er man, hvis man også skal bruge en kvittering – den skal jo også håndskrives (tit stikker de den til én uudfyldt, det er meget nemmere, “så kan man jo også selv lige skrive lidt ekstra” – jotak, hvis man gerne vil begå dokumentfalsk?!). I et land hvor drikkepenge er standard og 15% er et udmærket slag på tasken, kan man kun vælge at tilføje tip på 20% og opefter når man betaler med kreditkort. (Tak fordi I på forhånd har besluttet at jeg gerne vil tippe ekstra?)
Jamen Austin er jo også noget særligt under sxsw
Nu kan man jo tænke at Austin under SXSW er noget særligt, men der var samme (eller værre) standarder omkring Newark Airport. Ved taxastanden udenfor kunne man godt få en taxa, minimumtaksten var 20$ (også for en kort tur), der kunne ikke betales med kreditkort – men de var da flinke nok til at lade én hæve dem i en automat mod et gebyr på kun 5$ (og har taler vi lokalt gebyr – gør med det med udenlandsk kort kommer de almindelige gebyrer selvfølgelig oveni). Vi takkede nej, måtte aflevere vores taxabestillingspapirlap (til de vogne der holdt klar?) og fandt Lyft-appen frem igen.
Med Lyft fik vi inden for et par minutter et lift med en ny, ren bil med bløde sæder og flink chauffør til vores destination for $10,62 – smertefrit og med automatisk bestilling & elektronisk betaling.
Da vi skulle retur til lufthavnen var Lyft-bilerne for langt væk og den nærmeste sad fast i trafikken – hvilket han var flink at ringe og fortælle os om, så vi kunne aflyse turen. Så vi måtte ud og forhandle med de lokale taxaer. Den ene forlangte “standardtaksten” 25$ til lufthavnen, den anden kunne tilbyde *kun* 20$ meeeen skulle så lige have 2 dollars ekstra for at tage kreditkort – det var i øvrigt med “La Familia Taxi” der både lød og virkede pænt autentisk mob-style i New Jerseys Soprano-land (så så meget for argumentet om større sikkerhed i de autoriserede taxaer).
Så næste gang de amerikanske start-up typer taler om en taxabranche, der er “ripe for disruption”, så kan jeg kun give dem ret. (Så længe de holder sig til at tale om deres eget land. Og ja, gu’ skal der styr på forsikringer, chauffører der er ordentlige både i trafikken og over for andre mennesker – og selvfølgelig deres arbejdsforhold.) Men der er ikke noget at sige til, at der er penge at tjene og glade kunder til andre løsninger.
…Også selv om Uber er (ledet af) notoriske røvhuller og Lyft også har sine problemer med jura, forsikring og arbejdsforhold.
Billedcredit: That Hartford Guy Oversvømmede taxaer under Hurricane Sandy.

Published in Human Technology Places

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *