Når den første panik lægger sig lidt, og det er lykkedes at gennemføre noget online – er det måske tid til at tænke over, hvordan det kan blive (endnu) bedre? Hvordan laver man god aktiverende undervisning online, når man er ny som onlineunderviser?
Her er et par tips, men først: Husk at passe på dig selv og andre: “Ok” er godt nok lige nu. Verden er et stresset sted pt., og der skal passes børn, arbejde og undervisning samtidigt – så ambitionsniveauet behøver ikke være ‘Verdensklasse” i næste uge.
- Klar rammesætning
Hvad skal vi lave, hvornår skal det ske, hvilken platform og hvad tid, forberedelse, deadlines og hvornår kan du (ikke) forvente svar fra underviseren.
Det er altid vigtigt, men det er endnu vigtigere, når alle kun ses online og generelt har lidt meget om ørerne. - Klare læringsmål
Hvad skal man kunne, når vi er igennem undervisningen? (husk aktive gøre-verber, ikke for meget ‘indsigt i X’ og ‘kendskab til Y’). Hvis det er klart for både undervisere og studerende, hvad der skal komme ud af anstrengelserne, så er det også lettere for studerende at vide, om de er ‘med’, når de sidder derhjemme alene. - Arbejd med klasserummet & giv plads til pausen
Lige som offline er ‘god stemning’ og en følelse af at høre til fremmende for læringen – så starter man sit hold online er det en god idé at lade alle introducere sig på en ‘ufarlig’ måde, inden det faglige arbejde starter.
En idé kan være at have et diskussionsforum, hvor man fortæller 3 ting om sig selv: Jeg hedder, har valgt faget fordi + et fjollet fakta om mig selv – fx.”claim to fame” lidt uforpligtende og lidt off-topic.
Giv også plads til “Pausesnak” – lav et sted i kursusrummet, hvor man kan ‘hænge ud’ socialt, måske dele billeder af hjemmekontoret, husdyrene eller fjollede giffer.
Opret en ekstra diskussion, side, kanal, eller hvad platformen nu giver mulighed for – og start måske med et indlæg, så de studerende ikke skal være de første til at poste. - Gør brug af automatiseret feedback
Feedback er vigtigt for læringen og heldigvis kan IT automatisere noget af den.
Suppler gerne forberedelsen med små quizzer, der giver feedback på forståelsen. Stil fx. 5 spørgsmål til de vigtigste pointer i teksten, der skal besvares inden undervisningen (husk deadline). Det skal være ret let at besvare, hvis man har læst (lave niveauer i Blooms Taxonomi). Så kan studerende let selv teste, om de er klar til undervisning og diskussion på højere niveauer – og underviser kan se, om der er noget, der er svært at forstå i forberedelsen, som skal uddybes når man mødes.
De fleste onlineplatforme har mulighed for at lave quizzer – nogle også med feedback på svarene fx: “Svaret er ikke korrekt, læs mere om definitionen i kapitel 2” eller “Næsten rigtigt (+forklaring). - Brug den synkrone tid til to-vejskommunikation
Hvis I er sammen synkront, så udnyt tiden til at tale med hinanden, diskutere og samarbejde.
Alle oplæg og præsentationer kan med fordel optages og ses, når man hver især kan finde roen til at se/høre det på forhånd. Det giver fleksibilitet og udnytter tiden sammen bedre (søg evt. på “Flipped Learning”, der bygger på samme principper for inspiration).
Optag dit oplæg direkte din læringsplatform, med et skærmoptagelsesprogram eller på din mobil – kombiner gerne med en lille opgave eller quiz. - Sæt de studerende i arbejde, så de kommer til at arbejde med stoffet, ikke dig – og give hinanden feedback.
De studerende kan fx:
Formulere quizspørgsmål til hinanden.
Finde faglige eksempler de kan dele i en Padlet (de kan også lægge en lydfil ind og fortælle om deres valg).
Sammen bygge en begrebswiki.
Lave småafleveringer med peerfeedback – husk at give klare kriterier til feedback (eller lade de studerende formulere og diskutere kriterierne sammen).
Husk at deres liv også er i omvæltning lige nu, så spørg gerne om det er mere realistisk med individuelle opgaver eller smågrupper frem for større studiegrupper lige nu, eller om det er ekstra vigtigt at være flere – og giv måske mere valgfrihed end normalt?. - Brug eksisterende materiale!
Der er masser af fremragende videoer og podcasts på nettet i forvejen – måske er der allerede en animationsfilm, en video med en ekspert eller et interview med teoretikeren selv, som de studerende kan se som forberedelse?
Selv hvis de ikke forklarer det helt, som du ville have gjort, så kan du jo selv rammesætte den: Her forklarer X begrebet Y – bemærk at… og i relation til den tekst, vi læste tidligere, så fortolkes det lidt anderledes, men det vigtige er her…
Der er masser af guides, vejledninger og idéer derude, når du mere konkret ved, hvad du vil lave. Men det vigtigste er først at fremmest at holde fast i, hvad de studerende skal lære – og så passe til fagligt – og som der er overskud til lige nu.
PS: Overvej måske også om du huskede digitalhygiejnen i den første paniske leden efter løsninger?
Foto: Improvement af Thinkpublic (via Flickr, CC BY-ND 2.0)
En kommentar til “Hvordan laver man så bedre fjernundervisning?”
Dejligt at have dig i baghånden, Annette!!
Et emne at tage op kunne også være netikette – har selv haft behov for at slette sarkastiske kommentarer fra en studerende (som mente, at det kun var mig, der opfattede det som sådan) efter at personen – suk – havde været ‘hjæpsom’ på padlet og slettet andre studerendes dubletter (som om jeg ikke kunne finde ud af det) og uklare eller repetetive svar, som vedkommende fandt overflødige. SUK!
Godt man kun var vikar 😉
Nåh, men altså – hvordan man som underviser eller studerende holder sig for øje, at kommunikation på div. platforme nemt tolkes anderledes end det var hensigten – medmindre man kender hinanden vældig, vældig godt eller man med det samme bruger emojis til at opbløde stemningen.
kh Juni