Skip to content →

Tak minetilbud.dk

Kære Minetilbud.dk
Tusind tak for jeres tilbud om at jeg HELT gratis kan vælge at modtage reklamer, og fordi I er så tålmodige – jeg har i dag fået jeres reklame for 5. gang. Det er sødt af jer – I tænker måske den var blevet væk i det andet post, men nu har jeg været tilmeldt “Reklamer nej tak”-ordningen siden den blev opfundet, så det er faktisk bare fordi jeg ikke ønsker at få reklamer.

Og tak for affaldssorteringsopgaven: det er altid dejligt at modtage pap emballeret i plastik, og så sender det sådan et fint signal om at I er en virksomhed, der tænker på miljøet. Jeres venlige kampagne har også fået mig til at tilmelde mig Robinsonlisten – noget jeg burde have gjort for mange år siden, så tak for påmindelsen.

Jeg har tænkt på at sende reklamerne tilbage til jer (så I kan genbruge dem) – men tænker det er synd for postbudet at skulle rode med “Modtagelse Nægtet” – så jeg tænkte på om ikke jeg bare skal sende dem direkte til jer i direktionen – så er jeg sikker på, at I får dem?

Skærmbillede 2014-06-22 kl. 13.08.33 Minetilbud.dk er en del af FK distribution (CVR-registret) FK står for Forbrugerkontakt – du kender sikkert navnet fra reklamebuddets grønne trækvogne? Hvis du også har lyst til at skrive til Mads, kan du finde ham her på LinkedIn. Han skriver jo hele tiden til os, så mon ikke han gerne vil høre fra dig?

PS: Skulle du ikke føle dig helt så taknemmelig som jeg – så kommer du på Robinsonlisten ved at logge ind på Borger.dk med NemID – desværre sendes listerne kun kvartalsvist til virksomheder som Minetilbud.dk – men i mellemtiden kan du også lade dem vide på Facebook og Twitter hvor glad du er for deres tilbud, eller skrive til dem på kontakt@minetilbud.dk og bede om at blive slettet fra deres liste. Her har jeg dog ikke modtaget nogen bekræftelse.

Published in Human Technology Ikke kategoriseret

4 Comments

  1. Malene Malene

    …jeg har talt med FK flere gange uden den store virkning. De ringer nemlig på hos alle, forudsat at man bor i etageejendom. Er man på barsel med et barn, der i forvejen har svært ved at sove, er det forbi grænsen til chikane at blive kimet ned 4-5 gange i ugen efter at poden har sovet 20 af de nødvendige 150 min. Endte med at politianmelde dem…det hjalp…mindst 1 helt år.

  2. Balder Olrik Balder Olrik

    Man kan også ringe eller skrive eller ringe til direktøren:

    Mads Dahl Møberg Andersen.
    Karlebyvej 14
    4070 Kirke Hyllinge Denmark
    22900533.

  3. anetq anetq

    Tak for forslag Kevin & Balder.
    Malene: Jeg har selv overvejet at få et ekstra Nej Tak skilt at klistre på ringeklokken. Jeg er træt af at blive ringet op af reklamebude søndag morgen, nu jeg ikke skal have noget. – Har en antagelse om at jeg bliver ringet ekstra, fordi jeg bor nederst, men ved ikke om det holder stik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *